Sikkerhedskopier din iPhone

Denne guide skal hjælpe dig til at lave en sikkerhedskopi af din iPhone, så den altid er sikret i tilfælde af tyveri, uheld eller anden måde hvor du ikke kan komme til din iPhone mere.

I en sikkerhedskopi er der gemt en hel eller delvis kopi af din telefon, kopien bliver gemt enten på din computer eller på en server hos Apple, du vælger selv hvad og hvor meget der skal gemmes på din sikkerhedskopi.

Du kan selv vælge om du gerne vil gemme en sikkerhedskopi på din computer eller på din iCloud konto, der er ikke noget der er mere sikkert end det andet. Dog kan det anbefales at lave den på en iCloud hvis der skulle ske noget med din computer.

Hvis du vælger at lave en sikkerhedskopi gennem iCloud hos Apple, følger der 5GB lagerplads med gratis, og med mulighed for at tilkøbe mere plads på et senere tidspunkt.

Priserne på iCloud plads afhænger af hvor meget plads du har brug for,  det er med betaling som et abonnement pr. Måned. 

Priser for iCloud lagringsplads:

  • 5GB – gratis
  • 50GB – 7,00 kr pr. Måned
  • 200GB 25,00 kr pr. Måned
  • 2TB – 69,00 kr pr. måned

Sådan sikkerhedskopier du din iPhone med iCloud:

  • Åben din iPhone
  • Åben indstillinger
  • Tryk på den øverste fane med dit navn på, og apple-id.
  • Tryk på iCloud
  • Tryk på iCloud-kopi
  • Slå sikkerhedskopi til
  • For at se hvornår den sidste sikkerhedskopi er sket se efter feltet ”sidste sikkerhedskopi kl ??:??”

Sådan sikkerhedskopier du med din computer:

  • Sæt din telefon til computeren.
  • Åbn Finder hvis du har en nyere Mac, hvis du har en tidligere Mac eller en pc så åbn iTunes.
  • Tryk på godkend denne enhed.
  • Find enheden på computeren
  • Tryk på sikkerhedskopier nu
  • Husk og orienter dig om hvornår den sidste sikkerhedskopi var, på den måde er du sikker på at du har den nyeste sikkerhedskopi og at det er gjort korrekt.